Fællestillidsrepræsentant vil holde gang i seniorindsatsen
Det øverste samarbejdsudvalg i Herning vil udarbejde retningslinjer for hele kommunen, og det glæder pædagog, som ønsker at holde gryden i kog.
Det har været værdifuldt, at Seniorklar satte gang i seniorindsatsen i Herning Kommune. Dermed er der kommet fokus på seniorer, senkarrieresamtaler og senioraftaler.
Det mener Sascha Jakobsen, der er fællestillidsrepræsentant for de ansatte i daginstitutionerne. Ledere og tillidsrepræsentanter fra BUPL og FOA hørte fra starten alle det samme oplæg fra Seniorklar.
Meningen var, at de sammen via deres lokale MED-udvalg skulle drøfte, hvordan der kan skabes forhold, så seniorer får lyst til at blive lidt længere på arbejdspladsen.
”Men risikoen efter sådan proces er altid, at det hele senere havner i skuffen. Nogle ledere fortæller, at de ikke har seniorer lige nu, og så kommer de ud af vanen med at indtænke senkarrieren. Det er vigtigt, at vi holder gryden i kog,” siger Sascha Jakobsen.
SeniorKlar i Herning Kommune
SeniorKlar er sammen med Herning kommune i gang med en større indsats, der både skal give medarbejderne et godt seniorarbejdsliv og gøre det attraktivt at fortsætte arbejdslivet i kommunen.
- Projektet er et tæt samarbejde mellem medarbejdere, ledelse, tillidsvalgte HR og SeniorKlar.
- En omfattende og struktureret indsats med fokus på både kultur, ledelse og HR-processer.
- Særlig fokus på at skabe en kultur, hvor det er naturligt at tale om alder og seniorarbejdsliv.
Fællestillidsrepræsentanten er derfor glad for, at HovedMED i Herning Kommune skal i gang med at drøfte en overordnet seniorpolitik. På dagtilbudsområdet er senkarrieresamtalerne mange steder blevet en naturlig del af MUS-samtalerne. Nu skal det bredes ud til alle områder.
Sascha Jakobsen har oplevet, at medarbejdere kan blive følelsesmæssigt ramt over at blive tilbudt en senkarrieresamtale. Enten fordi de ikke føler sig som seniorer endnu, eller fordi de bliver usikre på om tilbuddet kommer, fordi ledelsen anser dem som gamle.
”Hvis vi får retningslinjer, så er den usikkerhed ude. Det vil hjælpe til, at både medarbejdere og ledere tænker senkarrieresamtaler ind som en naturlig del af arbejdslivet,” mener Sascha Jakobsen.
Fra pension til tilkaldevikar
Inden for daginstitutionsområder er der på nuværende tidspunkt indgået nogle senioraftaler, både officielle og uofficielle. De kan handle om at undgå tunge løft og andre belastninger, gå ned i tid eller have en ugentlig fridag.
”Vi har også kolleger, som egentlig er gået på pension, men hvor de vælger at bevare kontakten til deres arbejdsplads ved at være tilkaldevikarer. Det er super,” roser Sascha Jakobsen.
Åbenhed skal fjerne misundelse
Fællestillidsrepræsentanten siger, det er vigtigt, at der ikke opstår misundelse i forhold til de seniorer, som får lempelige ordninger på arbejdspladsen. Alternativet kan nemlig være, at man i stedet mister en god og kompetent kollega.
”Pædagoger hænger ikke på træerne,” siger Sascha Jakobsen.
Det er vigtigt, at seniorerne er åbne om deres tanker, eventuelle skavanker eller andre grunde til, at de ønsker særlige ordninger. Derved får den enkelte leder god mulighed for at handle bedst muligt i forhold til den enkelte medarbejder, mener Sascha Jakobsen.
Praj fra HR om alder
Nogle ledere dækker større enheder, og det kan være svært at bevare overblikket og huske den enkelte ansattes alder.
Derfor har nogle daginstitutionsledere ytret ønske om, at det kunne være rart, hvis de modtog en notifikation fra for eksempel HR-afdelingen, når en ansat nærmer sig den alder, hvor det kan være relevant med tilbud om en senkarrieresamtale.
Sascha Jakobsen har tidligere fået en henvendelse fra BUPL, som ønskede indblik i samarbejdet mellem Seniorklar og Herning Kommune. De tænkte, at sådan et samarbejde måske kan give mening i andre kommuner.
Indsatsen for at holde lidt længere på seniorerne kan nemt smitte.
Fakta – Herning knækker koden
I tæt samarbejde med projekt Seniorklar har Herning Kommunes arbejde med senkarrieresamtaler ført til flere senioraftaler, højere fratrædelsesalder, stærkere lederkompetencer, større fleksibilitet og en mere positiv kultur omkring seniorarbejdslivet - så meget, at indsatsen nu udbredes til hele kommunen.
Hovedresutater
Antallet af medarbejdere, der indgår senioraftaler (for eksempel nedsat tid med bevaret pensionsindbetaling), er steget med mere end 50 pct.
I de områder, hvor senkarriere-samtalerne blev implementeret, er den gennemsnitlige fratrædelsesalder steget med adskillige år.
Erfaringerne har været så positive, at Herning Kommune fra efteråret 2026 indfører senkarriere-samtaler på tværs af hele organisationen for medarbejdere fra 58 år.
Samtalerne har flyttet fokus fra alder til livsfase og skabt et fælles sprog om ønsker, motivation, fleksibilitet, trivsel og overgangen til pension.
Medarbejdere oplever i højere grad senkarriere-samtalen som en mulighed for udvikling og fastholdelse frem for en samtale om afvikling.
Lederne har fået fælles værktøjer, mandat og kompetencer til at gennemføre konstruktive samtaler om senkarriere og fleksible løsninger.
Flere forskellige former for fastholdelse er kommet i spil, herunder ændrede opgaver, mentorroller, fleksible arbejdstider, gradvis pensionering og tilbagevenden som vikar efter pension.
Seniorindsatsen har ikke blot skabt flere aftaler, men også ændret måden, man taler om og planlægger den sidste del af arbejdslivet på. Seniorer oplever i højere grad at blive lyttet til og set som en vigtig ressource.
Kommunen vurderer, at indsatsen bidrager til at bevare faglighed, relationer, stabilitet og organisatorisk viden i en tid med stigende rekrutteringsudfordringer.
Fokus er ikke kun at fastholde medarbejdere længere, men også at skabe gode overgange og muligheder for fortsat tilknytning efter pensionering.
Skal vi hjælpe jer med at blive SeniorKlar?
Ønsker I hjælp til arbejde med seniorer, så kontakt os gerne:
Alle artikler om SeniorKlar-projektet i Herning
Herning Kommune var SeniorKlar’s den første store samarbejdspartner. Projektet startede i 2023.
-
Herning Kommune og SeniorKlar knækker koden til længere arbejdsliv
Et målrettet samarbejde mellem Herning Kommune og SeniorKlar har ført til, at 50 pct. flere seniorer indgår aftaler om at blive længere i jobbet. Nu udbreder kommunen indsatsen til alle medarbejdere over 58 år.
-
Tove har andet i livet end arbejde, men fortsætter med at bidrage
Miljøsagsbehandler i Herning Kommune har indgået flere senioraftaler, bl.a. om at kunne dyrke motion i arbejdstiden.
-
Fællestillidsrepræsentant vil holde gang i seniorindsatsen
Det øverste samarbejdsudvalg i Herning vil udarbejde retningslinjer for hele kommunen, og det glæder pædagog, som ønsker at holde gryden i kog.
-
Svend-Erik stopper som leder og fortsætter med andre spændende opgaver
Driftsleder i Herning Kommune har afviklet senkarrieresamtaler med ansatte, og nu har han selv haft glæde af dem. Han roser, at der nu mere tales livsfaser end alder.
-
Succes: Seniorsamtaler udbredes nu til hele kommunen
De fleste ældre medarbejdere vil gerne blive længere i Herning Kommune, hvis de får passende vilkår, og nu indgås der flere senioraftaler.
-
“Kom og bliv-indsatsen” handler også om seniorer
Når en ældre fratræder helt hos Herning Kommune, får han eller hun ofte et ”på gensyn” med på vejen – for måske får de senere lyst til at vende tilbage til et job.
-
HR-chef tager sin egen medicin og indgår senioraftale og forlader lederjob
Herning Kommune er ved at knække koden til at også chefer kan gå ned i tid og få andre opgaver – løsningen er blandt andet medledelse og efterfølgerplanlægning.
-
Borgmester: Vi skal have flere livsfasesamtaler og senioraftaler
Her er Politikerne i Herning er enige om gerne at ville give kommunens erfarne ansatte fleksible vilkår – det kan også økonomisk betale sig.
-
Herning breder seniorindsats ud: Flere bliver længere på jobbet
Samarbejde med Seniorklar giver resultater - et større antal ansatte over 65 år og flere senioraftaler får nu kommunen til at gøre seniorindsats permanent og udvide den til alle arbejdspladser.
SeniorKlar's gratis værktøjer til arbejdspladser
-
Sådan laver I en seniorpolitik
Gratis guide og skabelon til en målrettet seniorpolitik, der kan sikre, at erfarne medarbejdere bliver længere og bidrager til både kultur, trivsel og bundlinje.
-
SeniorKlar’s dialogkort sætter gang i samtalen
SeniorKlar’s forskellige dialogkort er en god måde at komme i gang med at tale om, hvordan er er at være en af de ældre på arbejdspladsen, og hvordan man forbereder sig på overgangen til pension. Du kan downloade dem gratis her.
-
Seniorsamtalen – kom godt i gang
En seniorsamtale hjælper medarbejdere, ledere og tillidsvalgte med at skabe trivsel, fleksibilitet og gode løsninger i de senere år på arbejdsmarkedet.
-
Inspirationskatalog til et fleksibelt arbejdsliv
Mulighederne for at indrette dit arbejdsliv mere fleksibelt i form af f.eks. kortere arbejdstid, flere fridage og andre opgaver afhænger bl.a. af din arbejdsplads og din overenskomst. Men ofte kan man også indgå nye lokale aftaler, der forbedrer mulighederne.