Efter arbejdslivet får du mere tid, og måske har du bare lyst til at slappe af og gøre præcis det, du har lyst til. Du kan tænke, at når du nu har sluppet arbejdet helt eller delvist, skal du ikke påtage dig nye pligter. Eller du synes, at børnebørnene tager så rigeligt af din tid.
Men frivilligt arbejde er netop kendetegnet ved, at du gør præcist det, du har lyst til. Hvis du overvejer frivilligt arbejde, så start med at tænke over, hvad det skal være. De fleste arbejder frivilligt for at gøre en forskel for andre, og der er mange muligheder for at gøre noget lokalt.
Frivillighed er positivt for din mentale sundhed
Undersøgelser viser, at frivilligt arbejde markant øger chancerne for at have et godt liv. Det skyldes, at frivilligt arbejde er en af måderne til at styrke den mentale sundhed på.
Forskerne kalder det aktivt ABC. Det betyder grundlæggende, at du:
- Gør noget aktivt (Act)
- Gør noget sammen med andre (Belong)
- Gør noget meningsfyldt (Commit)
Disse 3 handlinger passer godt på frivilligt arbejde, og engagerer du dig i frivilligt arbejde, er der næsten altid den sidegevinst, at du får udvidet dit kontaktnet og måske endda får nye tætte venner.
Spørg dig selv, hvad det frivillige arbejde skal være
- Skal jeg arbejde frivilligt med noget, jeg kan i forvejen, eller skal jeg tværtimod kaste mig over noget helt nyt?
- Vil jeg helst være frivillig et etableret sted, eller har jeg mod på selv at starte noget op?
- Skal jeg gøre noget for andre mennesker?
- Vil jeg helst arbejde i baggrunden?
- Vil jeg binde mig for et bestemt antal timer og på bestemte tidspunkter?
- Hvad kan mit helbred klare – kan jeg for eksempel holde til at stå op?
- Kender jeg nogen, som udfører frivilligt arbejde, som jeg har lyst til at være sammen med?
Når du har gjort dig nogle overvejelser, er det lettere at komme i gang med finde en forening eller et sted at være frivillig.
Der er masser af muligheder for at blive frivillig:
- rådgivninger, for eksempel telefonrådgivninger
- besøgsvennetjenester
- ældreforeninger, f.eks. Faglige Seniorer
- boligforeninger
- hjælp ved festivaler og kulturaktiviteter
- idrætsforeninger
- kirkelige foreninger, f.eks. Menighedsplejen i Danmark
- håndværksmæssig hjælp
- retshjælp
- støtteperson- og ledsageordninger
- voksenven for børn og unge
- frivilligcentre og kontaktsteder
- foreninger, der organiserer selvhjælpsgrupper
- krisecentre, for eksempel kvinde- og mandekrisecentre
- sociale caféer, væresteder og andre samværsaktiviteter
- genbrugsbutikker
- museer
- dyreværnsforeninger
Hvad sker der i dit lokalområde?
Du kan undersøge, hvad der sker i dit lokalområde. Er noget af det spændende?
Hvis du vil deltage i frivillige aktiviteter eller ulønnet frivilligt arbejde i en forening, kan du kontakte frivillighedskonsulenten i din kommune.
De fleste kommuner har en kontaktperson eller eventuelt et frivilligcenter med en vejviser til de frivillige sociale organisationer og foreninger.
Du kan finde muligheder for at blive frivillig via hjemmesiden frivilligjob.dk.
Ingen grænse for pensionister – men pas lidt på efterløn
Der er ingen grænse for antal timer og hvilken type frivilligt arbejde, du må lave, når du er på folkepension. Du kan arbejde frivilligt lige så meget, du har energi og lyst til.
Hvis du er på efterløn og udfører aktiviteter, som ikke kan sidestilles med almindeligt lønarbejde, kan du bruge lige så mange timer, du vil, uden at blive trukket i din efterløn.
Hvis du udfører frivilligt, ulønnet arbejde, der ville kunne udbydes som almindeligt lønarbejde, må du normalt arbejde op til 65 timer om måneden uden træk i din efterløn.
OBS: Kontakt altid din a-kasse, hvis du er på efterløn og vil lave frivilligt arbejde.
Få inspiration – tre eksempler på frivillige seniorer
- Linda er mentor for Jasmin i 5. klasse
- 79-årige Mogens cykler for andre
- Tidligere folkeskolelærer: Arbejdslivet kan også genbruges
Gode råd til din livsplan
Forbered dig i tide på den store overgang fra arbejde til pension. Der er en god idé for at mange at trække trappe gradvist ned.
-
Sådan punkterer du myter om seniorer
Selv om den generelle mangel på arbejdskraft har øget seniorernes popularitet på arbejdsmarkedet, så skal der stadig kæmpes for komme de mest sejlivede myter om det grå guld til livs.
-
Ferie giver mulighed for tænke efter
En pause fra arbejdslivet giver mulighed for at sætte tempoet ned – og bruge tiden til at mærke efter, drømme og overveje dine næste skridt mod et et godt liv som senior
-
Frivilligt arbejde: Gør en forskel og få meget igen
Frivilligt arbejde er populært blandt seniorer, fordi det både giver indhold i hverdagen og en følelse af at være til nytte. Hvad enten du vil være besøgsven, bruge dine hænder eller bare være med i fællesskabet, så er der noget for dig.
-
Styrer din kone styrer jeres sociale liv?
Er det dig eller din kone, der sørger for at invitere familie og venner, tager initiativ til at gå ud og spise eller bestille ferie? Måske har hun også flere veninder end du har venner?……..
-
10 gode råd til at realisere dine drømme
Ferien har gjort sit. Du har ladet op og måske fået overskud til at drømme lidt om fremtiden. Tag et første et lille skridt fremad til at begynde med.
-
Undgå at pensionslivet bliver en ensom ørkenvandring
Hvedebrødsdage eller ørkenvandring? Få gode råd til, hvordan du forbereder dig og kommer godt i gang med livet, når du ikke længere skal på arbejde
-
Kom godt videre når arbejdet stopper
Det er helt normalt at føle sig lidt fortabt, når man går fra fuld fart på jobbet til efterløn eller pension. Men tomheden kan vendes til frihed, hvis du tager små, men bevidste skridt i dit eget tempo.
-
5 skridt til at styrke dine relationer
Prøv relationsviften til at få overblik over dine vigtige relationer. Efter et langt arbejdsliv må mange erkende, at en stor del af deres relationer er knyttet til jobbet. Men hvad så bagefter?
-
Guide: Sådan forbereder du en god overgang fra arbejdsliv til pension
Praktiske skridt til dig over 55 år, der vil have overblik over både det sene arbejdsliv, økonomi og dit eget liv
De 4 temaer der gør dig SeniorKlar
SeniorKlar er opdelt i fire områder, så det er mere overskueligt at komme i gang.
Populært indhold
Vi har samlet en række artikler med gode metoder og værktøjer, som du kan bruge, når du overvejer mulighederne i dit seniorarbejdsliv.