Når vi nærmer os pensionsalderen, er det vigtigt at være opmærksom på, at gode sociale relationer er meget vigtige for både den mentale og fysiske sundhed. Forskning viser, at ensomhed og isolation kan være lige så skadeligt for helbredet som rygning, alkoholmisbrug og fysisk inaktivitet.
Arbejdslivet fylder ofte meget, og vi opbygger tætte bånd med vores kolleger. Når jobbet slutter, mister vi ikke kun en fast hverdag, men også en stor del af vores sociale netværk. Det gælder i særlig grad for mænd.
Derfor er det vigtigt at tænke over, hvordan dit netværk ser ud, når du ikke længere ser dine kolleger dagligt. Husk at det tager tid både at genopbygge eksisterende relationer og ikke mindst at opbygge nye og tætte relationer. Så start i tide.
Hvordan ser dit netværk ud uden arbejdsrelationer?
Her er en simpel øvelse kan hjælpe dig med at få overblik over dine relationer. Tegn en cirkel med dit navn i midten. Med en farve skriver du dine private relationer som familie og nære venner og med en anden farve skriver du kolleger og arbejdsrelationer.
Hvis du fjerner dine kolleger, hvor mange står tilbage? Overvej, hvilke relationer du vil styrke, og om du har brug for flere kontakter for at sikre et sundt socialt liv.
Prøv SeniorKlars relationsvifte
Undgå ensomhed – pleje af relationer er nøglen
Mange seniorer oplever ensomhed, når kontakten til kolleger og venner ebber ud, eller de personer falder bort. Det kan påvirke både livskvaliteten og helbredet. Derfor er det vigtigt at pleje de relationer, der betyder noget.
Hvis du har mistet kontakten til et familiemedlem eller en nær ven, så tænk over, om du har lyst til at undvære personen resten af livet, eller om det er tid til at genskabe relationen. Ræk hånden ud til gamle venner eller familiemedlemmer, som du måske ikke har set i lang tid, og vær åben over for nye venskaber.
Nye muligheder for relationer og venskaber
Selvom det kan føles sværere at skabe nye relationer som senior, er det muligt. Deltag i aktiviteter eller vær åben for nye møder på ferier, i foreninger eller i andre sammenhænge. Og hvis du står alene efter et brud eller tab, er det aldrig for sent at finde en ny partner, som kan bringe glæde og støtte ind i dit liv.
Artikler om sundhed
Med alderen kan vi ikke længere regne med ungdommens energi og råstyrke. Her kan du læse mere om de vigtigste ting, du selv kan gøre for at holde dig så frisk og rask som muligt.
-
Du skal ikke acceptere at høre dårligt
I dag er der udviklet så gode og små høreapparater, at det er rigtig dumt ikke at bruge høreapparat, hvis du har nedsat hørelse.
-
Gode relationer er vigtige for din sundhed
Gode sociale relationer giver ikke blot dit liv værdi og nogen at leve for. De er også vigtige for dit helbred. Faktisk er mangel på sociale relationer lige så usundt som rygning. Mange relationer er knyttet til arbejdspladsen, så hvad gør du, når pensionen nærmer sig?
-
Hold din hjerne frisk
Du kan selv gøre meget for at holde din hjerne frisk. Din alder er nemlig ikke afgørende for, om du husker godt eller dårligt. Ud over sygdom er inaktivitet den største trussel mod hukommelsen.
-
Husk at gå til lægen, mand!
En del mænd er ikke så gode til at gå til lægen og blive tjekket. Det er et problem, fordi mange sygdomme er meget lettere at behandle, hvis man bliver undersøgt i tide.
-
Kvinde: Hjælp din mand til lægen
Mænd er generelt ikke så gode til at gå til lægen som kvinder. Så hvis din mand skranter lidt, bør du insistere på et lægebesøg, for mange sygdomme kan behandles, hvis man bliver undersøgt i tide.
-
Motion – der skal faktisk ikke så meget til
Med Sundhedsstyrelsens enkle anbefalinger kan du styrke din krop og bevare din sundhed med blot 30 minutter om dagen. Få gode råd, der tilpasser træningen til dig.
-
Pas på din mentale sundhed og undgå stress
Oplever du, at livet nogle gange bliver for overvældende? Selv om du har stor livserfaring kan det være svært at håndtere arbejdsrelateret stress eller udfordringer i privatlivet. Her får du nogle råd til, hvordan du kan tage bedre vare på dig selv og mindske stress i din hverdag.
-
Rygning er klart den største dræber
De fleste rygere i en moden alder har allerede stået model til et utal af velmenende opfordringer om at holde op. På SeniorKlar blander vi os ikke i dit liv, men rygning er så dårligt for helbredet, at vi kommer med endnu en opfordring: STOP!
-
Alkohol er OK– når det ikke bliver for meget
En nyere opgørelse fra Sundhedsstyrelsen viser måske lidt overraskende, at ældre drikker mere end de unge. Overvej, om du med fordel kunne drikke lidt mindre – uden at spolere den gode stemning.
De 4 temaer der gør dig SeniorKlar
SeniorKlar er opdelt i fire områder, så det er mere overskueligt at komme i gang.
