Grundlaget for en god pensionsopsparing lægges gennem hele livet. Men der findes mange pensionsformer og tilbagetrækningsordninger, som tilmed påvirker hinanden.
Inden du går i gang med pengene, er der et par spørgsmål, som du bør overveje:
- Hvor længe kan eller ønsker du at arbejde? Jo længere du arbejder, jo bedre bliver din pensionsøkonomi.
- Hvor længe forventer du at leve – et svært spørgsmål, men læs lidt mere her.
Men for mange er det værd at overveje, om en gradvis tilbagetrækning ikke er at foretrække. Ikke kun af økonomiske årsager, men også for at forberede sig gradvist på pensionistlivet. Et hård opbremsning kan være svær at håndtere, og mange risikerer faktisk at drømmen om det glade pensionistliv blever en ensom ørkenvandring.
Her gennemgår vi de mest udbredte ordninger for pension og tilbagetrækning, og vi har sidst nogle gode råd til, hvordan du får hjælp til at få et overblik over din økonomi som pensionist.
Ofte har de og valget af disse har også indflydelse på din økonomiske situation og muligheder som pensionist. Derfor er det væsentligt at lave en plan, og gerne i god tid.
Overblik på Pensionsinfo
På Pensionsinfo.dk kan du få et godt overblik over alle dine pensioner. Hvis du er samlevende, kan I nu også få et godt overblik over begges pensioner på én gang, og dermed vurdere husstandens samlede pensionsøkonomi .
Du skal logge ind med MitID, og så trækker den automatisk dine data fra pensionsselskaber, ATP mm.
Folkepension
Folkepensionen består af grundbeløb og pensionstillæg. Du har ret til folkepension, når du når folkepensionsalderen. Den er pt. 67 år og stiger til 68 år i 2030. Folkepensionen er skattepligtig. Alle er berettiget til grundbeløbet, mens pensionstillægget afhænger af dine og din samlevers indtægter (undtagen lønindtægter).
Arbejdsmarkedspension
Arbejdsmarkedspension er en del af overenskomsten for næsten alle lønmodtagere. Du og/eller din arbejdsgiver(e) har løbende indbetalt en procentdel af din løn til en arbejdsmarkedspension. Du kan have flere arbejdsmarkedspensioner, hvis har haft flere forskellige jobs. Arbejdsmarkedspensioner administreres af et pensionsselskab, f.eks. Industriens Pension og Pensions Danmark.
Udbetalingen af arbejdsmarkedspension indgår i beregningen af folkepensions pensionstillæg.
Private pensioner
En del har suppleret deres arbejdsmarkedspension med en privat pensionsopsparing i ens bank eller dit pensionsselskab. Der findes forskellige former, f.eks. ratepension, kapitalpension og aldersopsparing.
Efterløn
Efterløn er ordningen, hvor du kan trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet før du når din folkepensionsalder. Der er dog en række regler og krav, du skal være opmærksom på. Få styr på dem her.
- Hvornår du kan gå på efterløn, afhænger af din alder.
- Du må ikke være syg eller på anden måde forhindret i at kunne arbejde for at kunne gå på efterløn. Du skal have været i job eller medlem af a-kasse op til du går på efterløn.
- Du kan få en bonus, hvis du fortsætter med at arbejde i stedet for at gå på efterløn.
ATP
ATP står for “Arbejdsmarkedets Tillægspension” og er en obligatorisk pensionsordning i Danmark. Pt. opsparer månedslønnede knap 300 kr./mdr., hvor arbejdsgiver indbetaler 2/3 og du selv indbetaler 1/3.
Den højeste ATP er 25.800 kroner om året (2026) svarende til 2.150 kroner om måneden (2026), hvis du starter udbetaling, når du er 67 år. ATP kan udbetales fra folkepensionsalderen.
Lønmodtagernes Dyrtidsmidler (LD)
Lønmodtagernes Dyrtidsmidler hed tidligere Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Du kan have en opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsmidler (LD), hvis der blev indbetalt ATP-bidrag for dig fra 1. september 1977 til 31. august 1979.
Hvis du var fuldtidsansat i hele perioden, er værdien af af din opsparing 97.248 kr. ved udgangen 2022. Det beløb kan udbetales skattefrit.
Du kan få udbetalt din opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsmidler, når du er fyldt 60 år. Men du kan også vælge at udskyde udbetalingen til senere.
Udbetalingen fra Lønmodtagernes Dyrtidsmidler indgår ikke som skattepligtig indkomst og berører derfor ikke beregning af dit pensionstillæg, boligydelse og din personlige tillægsprocent ved beregning af varmetillæg.
Hvis du fortsætter med at arbejde mindst 30 timer om ugen, når du når folkepensionsalderen, vil du få en skattefri seniorpræmie.
- Skattefri seniorpræmie det første år: 56.327 kroner (2026)
- Skattefri seniorpræmie det andet år: 33.517 kroner (2026)
Supplerende arbejdsmarkedspension
Supplerende Arbejdsmarkedspension, også kaldet SUPP, er en frivillig opsparing, der tilbydes førtidspensionister og seniorpensionister, der ikke nødvendigvis har almindelige arbejdsmarkedspensioner.
Bidraget skal ikke medregnes i din skattepligtige indkomst. Der betales arbejdsmarkedsbidrag af indbetalingerne på samme måde som med ATP og andre pensionsordninger. Du kan selv vælge, om bidraget skal indbetales til ATP, et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.
Pensionen er livsvarig, og udbetalingen starter, når du når folkepensionsalderen.
Tjenestemandspension
Størrelsen på tjenestemandspensionen er afhængig af, hvilken stilling du har haft, og hvor længe du har været ansat i stat, kommune eller region. Hvis du har ret til tjenestemandspension, er den opdelt i 3 elementer: Egenpension, ægtefællepension og børnepension.
Du kan få meget mere information på tjenestemandspension.dk.
Få et samlet overblik over hele din økonomi
Du kan nu kombinere dine pensionsmuligheder øvrige økonomi. Det kan være kontanter i banken, hus eller lejlighed, sommerhus eller bil. Hvis du har en ægtefælle, vil det være naturligt, at I laver et fælles pensionsregnskab.
Brug gratis budgetværktøjer som MyBankers budget-regneark eller skabeloner fra Forbrugerrådet Tænk for at få overblik.
Få hjælp og rådgivning
Der er mange ordninger, muligheder og faldgrupper, så hvis du er usikker, bør du søge råd.
Hvis du er medlem af Faglige seniorer kan du kontakte pensionseksperten, eller du kan få et gratis pensionstjek af den uafhængige rådgiver, Penly.
Du kan også kontakte din pensionskasse eller bank.
Skriftlig rådgivning
Du kan også skrive til Lea og Christian og få svar indenfor få dage.
Økonomi
Din økonomi har afgørende indflydelse på dine muligheder, når du går på pension. Et godt sted at starte er at få styr på dit nuværende budget. Næste skridt er at få overblik over pension og relevante tilbagetrækningsordninger.
-
Forstå og forbered dig på din pensionsøkonomi
Langt de fleste får færre penge mellem hænderne, når de går på pension. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i, de forskellige ordninger og muligheder. Der er heldigvis også hjælp at hente.
-
Kan du klare dig økonomisk – hvis du bliver alene?
Der er meget, som ændrer sig, hvis din partner dør, ikke mindst økonomisk. Så det er en god idé at se på et budget, hvor den ene er alene
-
Sådan kombinerer du nedsat arbejdstid og pension
En stribe pensionsselskaber har fleksible ordninger, så kunder og medlemmer kan begynde at få en delvis udbetaling – både før og efter folkepensionsalderen. Se dine muligheder her.
-
Gør din økonomi seniorklar
Pension betyder oftest lavere indtægt. Mange har ikke overblik over, hvor pengene forsvinder hen. Men en gennemgang af din økonomi kan give ro i hverdagen.
-
Ned i tid – beregn hvad det koster dig
Mange har et ønske om at gå ned i tid. Her kan du hurtigt beregne, hvor meget mindre du får udbetalt og få gode råd til at kompensere for den lavere løn.
-
Hvilke muligheder har jeg for at gå tidligere på pension?
Her får du en oversigt over overvejelser og ordninger for at stoppe med at arbejde.
De 4 temaer der gør dig SeniorKlar
SeniorKlar er opdelt i fire områder, så det er mere overskueligt at komme i gang.