Din økonomi har afgørende indflydelse på dine muligheder, når du går på pension. Et godt sted at starte er at få overblik over både din nuværende og kommende økonomi.
Begynd i god tid at tænke over, hvad vil du gerne bruge dit liv på. Fritidsinteresser, børnebørn, rejser – eller måske vil du også gerne at arbejde i mange år endnu?
En række korte artikler til dig, der er direkte leder af erfarne medarbejdere med råd om seniorsamtaler, motivation, fleksibilitet, erfaring og gode individuelle løsninger.
Få inspiration og gratis værtøjer til at fastholde og tiltrække seniorer. Seniorpolitik, seniorsamtaler og råd om, at gøre jeres arbejdsplads attraktiv for seniorer.
Analyserapport #4a: Seniorer vil gerne arbejde længere – kræver blot lidt fleksibilitet
Seniorer forlader ikke nødvendigvis jobbet, fordi de ikke vil arbejde mere. En ny analyse fra Wela viser, at mange kunne være blevet længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdet havde været organiseret mere fleksibelt. (April 2026)
En stor gruppe pensionerede danskere kunne have fortsat på arbejdsmarkedet. Det viser en ny analyse, som Tænketanken WELA har udarbejdet for SeniorKlar. De nye tal peger på et overset potentiale i en tid med stigende mangel på arbejdskraft.
SeniorKlar er et partnerskab mellem den uddelende forening Østifterne og Faglige Seniorer, Danmarks næststørste seniororganisation.
Men én vigtig forudsætning går igen for seniorerne: Det kræver langt mere fleksible rammer i de sidste år af arbejdslivet.
På tværs af pensionsordninger svarer mellem 41 og 53 procent af seniorerne, at de ville være blevet længere i job, hvis forholdene havde været anderledes. Det gælder både folkepensionister, efterlønnere, førtidspensionister og modtagere af tidlig pension. Særligt blandt sidstnævnte gruppe svarer over halvdelen, at de kunne have fortsat.
”SeniorKlar’s tal udfordrer en udbredt fortælling om, at seniorer primært trækker sig tilbage, fordi de ikke vil arbejde længere. I stedet peger de på, at det i høj grad handler om, hvordan arbejdslivet er indrettet”, siger Palle Smed, direktør i Faglige Seniorer, der sammen med den uddelende forening Østifterne står bag SeniorKlar.
Kilde: Wela, SeniorKlarpanelet. Denne analyse omfatter omfatter 4780 seniorer under 70 år.
Fleksibilitet frem for fuld tid
Mange seniorer vil gerne bidrage
Undersøgelsen har spurgt seniorer under 70 år, om de gerne vil fortsætte med at have en tilknytning til arbejdsmarkedet, hvis vilkårene er de rette. Der kan for eksempel være tale om fleksibilitet eller nedsat arbejdstid. Af dem svarede følgende grupper ja:
47% på tidlig pension (Arne-Pension)
50% på folkepension
51% på seniorpension
54% på efterløn
59% på førtidspension
Kilde: SeniorKlar & Tænketanken WELA
Når seniorerne selv peger på, hvad der kunne have fået dem til at blive, er svaret tydeligt: Kortere arbejdstid og mere fleksibilitet.
Mange efterspørger færre arbejdstimer, bedre mulighed for selv at tilrettelægge arbejdet og en glidende overgang fra fuldtidsjob til pension.
Blandt seniorer på tidlig pension, som ellers har trukket sig tilbage, peger 42 procent på netop nedsat arbejdstid som det afgørende.
”Det peger på, at debatten om tilbagetrækning ofte rammer ved siden af. Fokus er typisk på pensionsalder og økonomiske incitamenter, men analysen viser, at en stor del af løsningen ligger i selve organiseringen af arbejdet”, siger Palle Smed.
Kan afbøde arbejdskraftmangel
Potentialet er ikke kun individuelt – det er også samfundsøkonomisk.
Danmark står over for en markant mangel på arbejdskraft i de kommende år, ikke mindst i omsorgssektoren. Fremskrivninger viser, at der i 2050 kan mangle op mod 29.000 social- og sundhedsmedarbejdere.
Kræver nyt syn på seniorarbejdsliv
Hvis flere seniorer skal blive længere på arbejdsmarkedet, kræver det derfor mere end justeringer af pensionsordninger.
Det kræver arbejdspladser, der reelt tilbyder fleksibilitet, deltidsmuligheder og gradvis tilbagetrækning.
”Tallene efterlader et klart budskab: Mange seniorer vil gerne bidrage længere. Men det er ikke seniorerne, der skal tilpasse sig systemet – det er arbejdslivet, der skal tilpasses dem”, siger Palle Smed.
Undersøgelsen fra Wela er en del af SeniorKlar, som Faglige Seniorer driver i partnerskab med Østifterne, har til formål at hjælpe både seniorer og virksomheder.
Skrevet af
Christian Gundtoft
23. april 2026
Alle SeniorKlars undersøgelser
SeniorKlar har siden 2023 gennemført undersøgelser blandt over 20.000 seniorer om deres trivsel, ønsker og liv. Undersøgelserne gennemføres af Tænketanken WELA (Well Being Economy Lab)