Dit arbejdsliv
- få det bedste ud af det

Mange stejler over ordet senior og tænker ”Det har da ikke noget med mig at gøre”.

Men allerede når du runder 55 år, er det en god idé at tænke over dit arbejdsliv og ikke på mindst overgangen til pension. Der er mange ting at overveje, og det tager tid at indstille sig på overgangen. Især fordi det på mange arbejdspladser stadig er lidt tabu at tale om alder.

SeniorKlars undersøgelser viser, at forskellige former for fleksibilitet står højt på manges ønskeseddel. Det kan være andre opgaver, mødetider eller nedsat tid.

Det vigtigste er, at du finder ud af, hvordan du gerne vil indrette dit seniorarbejdsliv, og hvilke muligheder du har på din arbejdsplads.

Hvordan får du det bedste arbejdsliv som senior?

Vi har samlet en række artikler med gode metoder, som du kan bruge, når du overvejer mulighederne i dit seniorarbejdsliv.

  • Hvordan holder jeg mig attraktiv på jobbet?
    Erfaring og anciennitet er ikke altid nok til at få de gode arbejdsopgaver eller beholde jobbet. Opdaterede kompetencer, et åbent sind og gode samarbejdsevner er stærke kort.
  • Seniorsamtaler – gode råd til en samtale med din leder
    Hvis du begynder at overveje dit arbejdsliv, eller måske endda tænker på pension, så er en seniorsamtale med din leder den enkleste og mest effektive vej til afklaring.
  • Er det nu, jeg skal foretage mig noget nyt?
    Vi har som mennesker et stort behov for tryghed. Og måske er du der i dit arbejdsliv, hvor du helst vil være. Men kribler det i maven for at prøve noget andet, så er det måske nu?
  • Hvilke muligheder er der for fleksibilitet på min arbejdsplads?
    Fleksibilitet kan få mange til at fortsætte på jobbet. Det kan være andre opgaver, nedsat tid, mere ferie En gradvis overgang fra arbejdsliv til pension er at foretrække for langt de fleste.
  • Hvordan undgår jeg at blive set som den gamle på jobbet?
    Har du en fornemmelse af, at nogle af dine kolleger betragter dig som ham eller hende den gamle? Her er nogle gode råd til at modvirke det.
  • Hvordan kan jeg bedst håndtere en yngre chef?
    Et synligt tegn på at man bliver ældre er, at cheferne bliver yngre og yngre. Her er 7 gode til at håndtere chefer, der er yngre end dig selv.
  • Hvordan finder jeg er nyt job?
    Uanset om du søger et nyt job, fordi du trænger til til luftforandring, er kørt lidt træt eller er blevet fyret, så kan jobsøgning som senior godt være svær. Men myterne er værre end virkeligheden, og i mange brancher er der også gode muligheder for seniorer
  • Hvordan kan jeg fortsætte med at arbejde?
    Du behøver ikke at holde op med at arbejde, bare fordi du kan få efterløn, tidlig pension eller folkepension. Mærk efter, hvad du selv kan og vil. Du kan fortsætte som hidtil, eller du kan bruge en af mange muligheder for at trappe ned.
  • Hvilke muligheder har jeg for at gå tidligere på pension?
    Der kan være mange årsager til at ønske at stoppe med at arbejde før folkepensionsalderen. Her får du en oversigt over overvejelser og muligheder.
  • Sådan punkterer du myter om seniorer
    Selv om den generelle mangel på arbejdskraft har øget seniorernes popularitet på arbejdsmarkedet, så skal der stadig kæmpes for komme de mest sejlivede myter om det grå guld til livs.
    Der er mange myter og fordomme om seniorer – og de fleste er heldigvis forkerte. Virkeligheden er meget mere nuanceret.

Fingerspids berører computertastatur.

Har du lyst til et job på deltid?

Prøv at gå ind på SeniorJob.dk

Søg job