Tre ud af fire seniorlærere vil gerne blive længere i jobbet
Ny undersøgelse: Bedre seniorvilkår kan få 75 procent af de adspurgte lærere til at udskyde deres planlagte pension. Færre undervisningstimer, deltid og mere fleksibilitet er blandt ønskerne.
Pensionstidspunktet ligger ikke fast for mange af folkeskolens erfarne lærere. Hvis arbejdsforholdene bliver bedre, er et stort flertal åbne for at blive længere end planlagt.
Det viser en medlemsundersøgelse fra Danmarks Lærerforening blandt lærere og børnehaveklasseledere i folkeskolen.
Blandt de adspurgte 60-årige, der planlægger at stoppe senest ved folkepensionsalderen, svarer 75 procent, at bedre seniorvilkår kan få dem til at forlænge arbejdslivet.
Undersøgelsen peger dermed på en mulighed for at beholde erfarne lærere ved at tilpasse arbejdet til den sidste del af arbejdslivet.
Færre timer kan ændre pensionsplanen
Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen mener, at arbejdsforholdene skal følge med, hvis flere skal blive længere.
”Vi kan ikke forvente, at alle skal arbejde på præcis samme måde fra de er 25 til de er 67 år,” siger han.
Lidt over halvdelen af de 60-årige lærere, 51 procent, planlægger at gå på pension før deres pensionsalder. Blandt dem peger 54 procent på et højt arbejdspres som en årsag.
”Det må virkelig give stof til eftertanke for arbejdsgiverne og politikerne, at halvdelen af de 60-årige lærere faktisk planlægger at gå på pension før tid,” siger Gordon Ørskov Madsen.
Men mange i denne gruppe er åbne for at ændre planen: 73 procent svarer, at et lavere timetal ville øge deres lyst til at blive frem til pensionsalderen.
Også blandt lærere, der planlægger at stoppe ved pensionsalderen, kan fleksibilitet gøre en forskel. Halvdelen svarer, at de gerne vil fortsætte efter pensionen, hvis de selv kan tilrettelægge deres arbejdsuge.
Syv ud af ti savner opmærksomhed
Trods interessen for at fortsætte oplever mange lærere begrænset opmærksomhed på seniorernes behov.
70 procent svarer, at deres skole kun i begrænset omfang eller slet ikke tager højde for, om medarbejdere over 60 år har behov for ændrede arbejdsforhold – for eksempel nedsat arbejdstid, andre opgaver eller efteruddannelse.
Undersøgelsen peger også på, at fællesskabet på skolen hænger sammen med lysten til at fortsætte.
Lærere, der oplever, at fællesskabet er blevet stærkere, forventer at blive omkring ét til halvandet år længere end lærere, som ikke deler den oplevelse. Undersøgelsen kan dog ikke fastslå, at det stærkere fællesskab i sig selv er årsagen til forskellen.
Deltid kan give flere arbejdsår
Danmarks Lærerforening har også regnet på, hvad et længere arbejdsliv på nedsat tid kan betyde.
I et af regneeksemplerne bliver de lærere, der er åbne for at fortsætte, to år længere på 60 procent af fuld arbejdstid. Det giver omkring 1.000 ekstra lærerårsværk – altså en samlet arbejdsmængde svarende til 1.000 læreres arbejde på fuld tid i ét år.
Det er et beregnet scenarie, ikke en dokumenteret effekt af en bestemt seniorordning. Resultatet afhænger af, hvor mange der faktisk bliver, hvor længe de fortsætter, og hvor meget de arbejder.
”Vi står med en stor gruppe meget erfarne lærere, som folkeskolen og eleverne virkelig har brug for. Hvis vi vil have glæde af deres kompetencer så længe som muligt, skal vi ikke først spørge dem, hvordan de vil arbejde, når de har besluttet sig for at stoppe. Vi skal tage dialogen i god tid og skabe nogle bedre og mere reelle muligheder for fleksibilitet,” siger Gordon Ørskov Madsen.
