At få mulighed for at omlægge arbejdstiden og arbejde på en anden måde. Det betyder meget for SOSU’erne at kunne være noget for deres familie – men samtidig at kunne blive i jobbet, siger Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i fagforeningen FOA.

FOA: De vil gerne blive – men de kan ikke holde til det

Bag manglen på medarbejdere i ældreplejen gemmer sig tusindvis af SOSU’er, der balancerer mellem arbejde og omsorg for egne familiemedlemmer. Ifølge FOA’s Maria Klingsholm er det hverken manglende vilje eller engagement, men slid, stress og for lidt fleksibilitet, der får dem til at trække sig før tid.

TEKST

For mange SOSU’er stopper omsorgsarbejdet ikke, når arbejdsdagen slutter. Hjemme venter forældre, ægtefæller eller andre pårørende, som også har brug for hjælp.

Det er et dilemma, som Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA, kender alt for godt – og som hun mener, en ny analyse fra WELA og SeniorKlar sætter klart spot på.

“Det er rigtig svært at balancere, når man både er på arbejdsmarkedet og samtidig omsorgsperson i det private. Mange gør det, fordi familien betyder meget for dem, og fordi de kender systemet indefra,” siger Maria Klingsholm. 

Undersøgelsen viser, at der i Danmark ydes mere omsorg i hjemmene end i hele den offentlige sektor. Opgaverne bæres især af kvinder og ansatte i sundhedssektoren, som både yder professionel og privat pleje.

Det øger risikoen for stress og tidlig tilbagetrækning og kan forværre manglen på arbejdskraft i velfærdssektoren, fremgår det af undersøgelsen.

Slid får SOSU’er til at trække sig

Maria Klingsholm understreger, at det sjældent er selve dobbeltrollen som både professionel og privat omsorgsperson, der får FOA’s medlemmer til at trække sig fra arbejdsmarkedet – men snarere nedslidning og manglende muligheder for at tilpasse arbejdet.

“Når vores medlemmer trækker sig, handler det oftest om egen sygdom. Det er fysisk slid, og i stigende grad også psykiske belastninger. Men vi kan se, at mange vælger at arbejde deltid for at kunne balancere. De går ikke op i tid, netop for at kunne være der for deres pårørende, forklarer hun.

Derfor er fleksibilitet, ifølge FOA, den helt afgørende faktor, hvis flere skal kunne blive længere i jobbet.

“Helt klart fleksibilitet. At man kan omlægge arbejdstiden og arbejde på en anden måde. Det betyder meget for dem at kunne være noget for deres familie, men samtidig at kunne blive i jobbet,” siger Maria Klingsholm.

Kan ikke holde til pensionsalderen

FOA peger på, at mange allerede arbejder på nedsat tid. Hele 67 procent af SOSU’erne er på deltid, og derfor er det ikke nok at tale om flere timer. Der skal findes løsninger, som gør det muligt at holde til de kan gå på folkepension.

“Det største problem er, at mange ikke engang kan holde til pensionsalderen. Der er brug for bedre arbejdsmiljø, mere fleksibilitet og ordninger, som den 80-90-100-model, hvor man går ned i tid, men beholder sin pensionsindbetaling. Det virker,” siger Maria Klingsholm.

Hun fremhæver, at økonomi og anerkendelse også spiller en vigtig rolle, hvis man vil fastholde medarbejderne.

“Der skal penge på bordet. Det handler om, at lederne tager ansvar for at gøre det attraktivt for dem at blive i jobbet. Løn betyder selvfølgelig noget – især for pension og tryghed – men mange føler sig fysisk og psykisk slidte, og det er svært at få dem til at arbejde mere end de allerede gør,” siger hun.

Flere ting skal til
Ifølge FOA’s fagpolitiske ordfører er det derfor en kombination af flere ting, der skal til, hvis man skal løse den voksende mangel på social- og sundhedspersonale.

“Fleksibilitet, bedre arbejdsmiljø, økonomisk kompensation og senioraftaler – det er de ting, der kan få flere til at blive lidt længere. Men vi må også erkende, at mange glæder sig til at kunne trække sig. De har arbejdet hårdt et helt liv,” siger Maria Klingsholm.