Guide: Få et første overblik over din pensionsøkonomi

Når du nærmer dig pensionen, melder der sig ofte mange spørgsmål.

• Har jeg sparet nok op?
• Hvor længe rækker pengene?
• Kan jeg stoppe med at arbejde før folkepensionsalderen?
• Hvad betyder bolig, pensioner, frie midler og forbrug egentlig for det samlede billede?

Det er netop den type spørgsmål, beregneren “Har jeg råd til pension?” kan hjælpe dig med at få et første overblik over.

Beregneren giver dig ikke en færdig nedsparingsplan, og den erstatter ikke personlig rådgivning. Den fortæller heller ikke, hvordan du bør optimere din pension, hvor du skal sætte din næste krone ind, eller hvordan du bedst undgår unødig modregning i folkepensionstillægget.

Til gengæld kan beregneren give dig et godt her-og-nu-billede af din økonomi. Den kan hjælpe dig med at se, hvilke tal der især har betydning for din pension, og om der er noget, du bør undersøge nærmere. Resultatet er vejledende og skal ikke betragtes som rådgivning.

Beregneren giver et godt overblik - det er ikke den præcise sandhed.

Det er vigtigt, for der kan være meget at hente ved at planlægge rigtigt. For nogle kan en optimeret nedsparingsplan betyde op til 15.000 kr. mere om året til rådighed efter skat og modregning. Set over 20 år kan det blive til mange penge.

Sådan bruger du beregneren

1. Find dine pensionstal frem

Det første, du skal bruge, er et overblik over dine pensioner.

Et godt sted at starte er PensionsInfo.dk, hvor du kan hente en rapport over dine pensionsordninger. Her kan du blandt andet se, om du har ratepension, livrente, aldersopsparing, kapitalpension og ATP.

Når du bruger beregneren, er det en fordel at have tallene klar på forhånd. Så bliver det både nemmere og mere overskueligt at taste oplysningerne ind.

Du skal især kigge efter:

• hvor meget du har stående på dine forskellige pensioner
• hvornår de tidligst kan udbetales
• hvad du forventes at få udbetalt
• om der er tale om ratepension, livrente, aldersopsparing eller andre ordninger

Det kan også være en god idé at logge ind hos dit pensionsselskab, hvis du vil se flere detaljer om de enkelte ordninger.

Beregneren kan (endnu) ikke gemme tallene fra gang til gang. Gem dem gerne i et regneark som dette.

2. Skriv din nuværende indkomst og opsparing ind

Beregneren spørger også til din nuværende økonomi.

Her skal du blandt andet skrive:

• hvad du tjener før skat
• hvor meget du får udbetalt
• hvor meget der bliver indbetalt til pension
• hvor meget du selv sparer op hver måned

Det er vigtigt, fordi beregneren bruger tallene til at vurdere, hvor meget du bruger i dag, og hvordan din økonomi kan se ud, hvis du stopper med at arbejde på et bestemt tidspunkt.

Hvis du i dag sætter penge til side hver måned, skal det også med. Det kan for eksempel være penge, du sparer op på en aldersopsparing, aktiesparekonto, bankkonto eller i frie investeringer.

3. Vær realistisk om dit forbrug

Et af de vigtigste tal i beregneren er dit forbrug.

Mange tænker mest på, hvor meget de har sparet op. Men mindst lige så vigtigt er det, hvor meget du har brug for at bruge hver måned, når du går på pension.

Hvis du i dag får 23.500 kr. udbetalt og sparer 2.500 kr. op hver måned, er dit faktiske forbrug cirka 21.000 kr. om måneden.

Det er det tal, beregneren skal bruge.

Du behøver ikke lave et perfekt budget. Men jo mere realistisk du er, jo bedre billede får du. Det kan være en god idé at se på de store poster som bolig, mad, transport, forsikringer, ferie og diverse udgifter.

Du kan med fordel for et overblik over dine udgifter ved at se på det seneste års udgifter i din netbank.

4. Husk boligen, hvis den skal indgå i din pensionsøkonomi

For mange spiller boligen en stor rolle i pensionsøkonomien.

Hvis du har friværdi i din bolig, kan det være relevant at tage den med i beregningen. Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal sælge boligen. I nogle tilfælde kan friværdien også bringes i spil gennem belåning.

Beregneren kan derfor give dig en fornemmelse af, hvordan din økonomi ser ud, hvis en del af friværdien (60 %) bruges som en del af pensionsplanen.

Her er det dog vigtigt at huske, at mulighederne afhænger af din konkrete situation, din bolig, din gæld og bankens vurdering. Derfor bør friværdi altid ses som en del af en samlet plan.

5. Test forskellige scenarier

En af de store fordele ved beregneren er, at du kan ændre tallene og se, hvad det betyder for din økonomi.

Du kan for eksempel undersøge, hvad der sker, hvis du:

• arbejder et år længere
• går tidligere på pension
• bruger lidt mindre hver måned
• sparer mere op de sidste år før pension
• bringer friværdi i boligen i spil
• ændrer forventet levealder

På den måde kan beregneren hjælpe dig med at se, hvilke ændringer der betyder mest for din økonomi.

Nogle gange kan små ændringer gøre en stor forskel. Det kan for eksempel være, at et ekstra år på arbejdsmarkedet, en lavere månedlig udgift eller en lidt højere opsparing giver dig mere tryghed i tallene.

6. OBS: Beregneren giver kun overblik

Beregneren kan hjælpe dig med at se, om din økonomi ser ud til at hænge sammen ud fra de tal, du taster ind.

Men den fortæller ikke, hvordan du får mest muligt ud af dine penge.

Den viser for eksempel ikke:

• hvor du bør indbetale din næste krone
• om du bør vælge aldersopsparing, aktiesparekonto, ratepension eller frie midler
• hvordan du bedst undgår unødig modregning i folkepensionstillægget
• hvilken rækkefølge du bør bruge dine pensioner og frie midler i
• om dine pensioner bør udbetales over 10, 15, 20 eller 30 år
• hvordan bolig, skat, pension og opsparing bør spille sammen

Det er netop her, der ofte ligger store optimeringsmuligheder.

For mange handler pension ikke kun om, hvor meget de har sparet op, men om hvordan pengene bliver brugt. Den rigtige rækkefølge kan gøre en stor forskel.

I nogle tilfælde kan en optimeret plan betyde op til 15.000 kr. mere om året til rådighed efter skat og modregning. Over 20 år svarer det til op mod 300.000 kr.

Derfor skal beregneren ses som et første skridt. Den giver dig overblik, men den erstatter ikke en egentlig nedsparingsplan.

7. OBS: Beregneren regner kun på én person

Beregneren er i første omgang lavet til én person.

Det betyder, at den ikke kan lave en fuld beregning for en hel husstand med to personer, fælles økonomi, to sæt pensioner og fælles folkepensionsforhold.

Sådan gør I, hvis I er et par:

På sigt vil vi gerne udvikle beregneren, så den også kan bruges mere præcist af par og husstande.

Men i første omgang kan I bruge den på følgende måde, hvis I er to.

I laver en beregning hver for sig.

I indsatser hver jeres indtægter, pensioner, udgifter mm

I fordeler jeres fælles værdier, for eksempel frie midler og friværdi med 50 % til hver.

Nu kan I så prøve forskellige scenarier. Måske har I forskellige ønsker til. hvornår I vil gå på pension.

Resultatet er ikke et perfekt billede, men det kan give en god fornemmelse af, hvor I står hver især.

Hvad synes du om beregneren?

Næste skridt: Brug resultatet som afsæt for en gennemgang og en nedsparingsplan

Når du har brugt beregneren, står du forhåbentlig med et bedre overblik.

Forhåbentlig kan du se, at økonomien ser fornuftig ud. Men måske er der nogle ting, du skal undersøge nærmere. Eller måske bliver du i tvivl om, hvordan tallene skal forstås.

Uanset hvad kan beregneren være et godt første skridt.

Hvis du gerne vil have hjælp til at forstå resultatet, kan du booke et gratis og uforpligtende møde på 15 minutter. Her kan en rådgiver kigge på din samlede økonomi og vurdere, om der er noget, der bør undersøges nærmere.

Det kan for eksempel være:

• om dine pensioner bliver udbetalt i den rigtige rækkefølge
• om du risikerer unødig modregning i folkepensionstillægget
• om der er muligheder for at optimere din plan
• om bolig, pensioner, skat og opsparing spiller fornuftigt sammen

Et første overblik kan give mere ro

Pension handler ikke kun om tal. Det handler også om tryghed.

Mange holder igen med at bruge deres penge, fordi de er usikre på, om pengene rækker. Andre bliver på arbejdsmarkedet længere, end de måske behøver, fordi de mangler overblik.

Beregneren kan ikke give alle svar. Den optimerer ikke din pension, og den fortæller ikke, hvordan du konkret bør indrette dine udbetalinger, opsparing og investeringer.

Men den kan hjælpe dig med at tage det første skridt.

Når du ved mere om, hvor du står, bliver det også lettere at stille de rigtige spørgsmål:

• Kan jeg gå tidligere på pension?
• Bruger jeg mine penge i den rigtige rækkefølge?
• Kan jeg undgå unødig modregning?
• Er der mulighed for at få mere ud af min opsparing ved at reducere omkostninger eller ændre risiko?

Det er i de spørgsmål, den egentlige planlægning begynder. Og for mange kan der være store beløb at hente ved at få lagt en plan, der tager højde for både pension, skat, folkepensionstillæg, opsparing og bolig.

Beregneren giver dig overblikket. En nedsparingsplan viser, hvordan du får mest muligt ud af dine penge.

Fra overblik til konkret plan

Beregneren giver overblik. Næste skridt er at vurdere, om du bruger dine penge i den rigtige rækkefølge – og om en nedsparingsplan kan give dig mere tryghed og flere penge at leve for.

Læs mere her