Seniorernes Topmøde 2024 satte fokus på mulighederne på arbejdsmarkedet

Hvordan skaber vi bedre muligheder for, at flere seniorer kan fortsætte med at arbejde?

Det var på dagsordenen på Seniorernes Topmøde, der blev afholdt den 21. november i Fællessalen på Christiansborg med næsten 150 politikere, erhvervsledere, organisationsfolk og lønmodtagere i senioralderen som deltagere.

Mere end 20.000 seniorer er blevet spurgt om deres erfaringer og ønsker til et aktivt seniorarbejdsliv. På topmødet præsenteres de nyeste tal og der ses nærmere på de barrierer og forpligtelser, der kan begrænse seniorers mulighed for at blive på arbejdsmarkedet.

Seniorernes Topmøde 2024

Vi har samlet en række artikler om de forskellige oplæg og oplæg og debatter på Seniorernes topmøde 2024, der blev afholdt den 21. november i Fællessalen på Christiansborg.

Dumt at overse seniorerne som ressource
Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, mener, at arbejdsgiverne vil være nogle skarn, hvis ikke de benytter seniorerne som arbejdskraft endnu mere i fremtiden.

Seniorerne er ressourcen vi ikke har råd til at miste
Mette Kindberg, der er Landsformand i Faglige Seniorer, opfordrer til handling for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Hun ønsker, at man værdsætter seniorers erfaring og fremmer innovation – uanset alder.

Undersøgelse: Kortere arbejdstid og mere fleksibilitet kan få tusindvis af seniorer til at fortsætte i job
Michael Birkjær, Tænketanken Wela gennemgår de vigtigste resultater fra SeniorKlars fire surveys. Seniorer er klar til at blive på arbejdsmarkedet, hvis de bliver spurgt – og får mere fleksibilitet, kortere arbejdstid og mere ferie.

Tre arbejdspladser sætter det gode eksempel
Brugsforeningen TRYG, Herning Kommune og GoCollective viser på hver deres måde, at seniorerne er en uvurderlig ressource på arbejdsmarkedet med deres erfaring, stabilitet og engagement. Fleksible ordninger og sociale fællesskaber er nøglen til at fastholde dem i jobbet.

Nordmændene er 10 år foran os. Hvad har de lært og hvad kan de lære os?
Kari Østerud, direktør i ”Kunnskapssenter for lengre arbeidsliv”, har i mere end ti år arbejdet med at udvikle seniorpolitiske redskaber i norske virksomheder.

Hvordan vi skaber tryghed i et seniorarbejdsliv i opbrud?
En skarp paneldebat på Seniorernes Topmøde satte fokus på nogle af dilemmaerne om, hvordan vi kan fastholde seniorer, der ønsker at blive på arbejdsmarkedet, og hvordan vi skaber tryghed i et seniorarbejdsliv i opbrud

GoCollective vinder SeniorKlar-prisen 2024 for banebrydende seniorpolitik
Danmarks største operatør indenfor kollektiv trafik – GoCollective – får pris for virksomhedens innovative tilgang til seniorpolitik og for at være pioner på området.

Seniorsamtaler skal give seniorerne mulighed for at blive længere på jobbet
På Seniorernes Topmøde præsenterede direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed, et nyt redskab, der skal lette overgangen fra arbejdsliv til seniorliv: SeniorSamtale.dk

Programmet for Seniorernes Topmøde 2024

Bedre muligheder for at flere seniorer kan fortsætte med at arbejde var på dagsordenen på Seniorernes Topmøde, der blev afholdt den 21. november i Fællessalen på Christiansborg med næsten 150 politikere, erhvervsledere, organisationsfolk og lønmodtagere i senioralderen som deltagere. (Foto: Søren Zeuth)

Seniorklar

SeniorKlar er et partnerskab mellem den uddelende forening Østifterne og Faglige Seniorer, Danmarks næststørste seniororganisation.
Vi udvikler værktøjer til den gode fleksible overgang fra arbejdsliv til pension.
Vi henvender os både til den enkelte lønmodtager og til ledere og tillidsvalgte på arbejdspladserne.