Materiale til seniorsamtalen
På denne side har vi samlet alt materiale inkl. lister og skemaer til både medarbejder og leder
Medarbejder
Her er det materiale, du som medarbejder har brug for til en seniorsamtale.
Forslag til, hvad du kan overveje inden seniorsamtalen:
- Hvilke tanker har du om fremtiden i forhold til både arbejde, helbred familie og interesser?
- Er der noget i dit arbejde, som er blevet lettere eller sværere med årene?
- Ønsker du mere fleksibilitet, fridage eller lavere arbejdstid. Og har du råd til det?
- Har du talt med kolleger eller tillidsvalgt om at være senior?
- Er der særlige seniorordninger på din arbejdsplads?
- Hvad ser du mest frem til, hvis du skal arbejde mindre eller gå på pension?
- Hvis du selv kunne bestemme, hvordan skal de næste år så være for dig på arbejdspladsen?
- Hvad vil du bruge fritiden til, når arbejdslivet fylder mindre?
- Hvor længe forventer du at fortsætte med arbejde – og hvad kræver det af dig og din arbejdsplads?
- Har du overblik over din økonomi, dine pension og de forskellige ordninger for at trappe ned, f.eks. efterløn eller Arne-pension?
- Hvis du printer ud og skriver notater i hånden – Brug pdf-udgaven
- Hvis du skriver notater på din computer – Brug Wordudgaven
Artikel
Seniorsamtalen giver dig indflydelse på dit arbejdsliv
Leder
Her er det materiale, du som selv skal bruge til en seniorsamtale.
Indbyd i god tid. Det giver medarbejderen de bedste muligheder for mentalt at forberede sig på, at ”seniorfasen er ved at indfinde sig” og på selve samtalen.
Husk, at der er meget på spil for medarbejderen, der ikke bare skal overveje sit arbejdsliv, men også sin økonomi, fritid og identitet.
Emne: Indbydelse til seniorsamtale
Kære XX
Jeg vil gerne indbyde dig til en seniorsamtale den xx., kl. yy i lokale zz.
Årsagen er, at vi på vores arbejdsplads har valgt, at leder og medarbejder taler om, hvilke ønsker du har til dit arbejdsliv de kommende år. Det tilbyder vi alle, der er fyldt xx år.
Samtalen kan både handle om seniorarbejdslivets glæder og udfordringer generelt, men den kan også være mere konkret og omhandle sammensætning af dine arbejdsopgaver, fleksibilitet, efteruddannelse eller ændret arbejdstid.
Til brug for vores samtale har jeg vedlagt et forslag til, hvordan du kan forberede dig med en række spørgsmål, der kan hjælpe dig med at overveje din jobsituation, både ”her og nu” og dine mere langsigtede ønsker til fremtiden. Målet er at finde ud af, hvad skal der til for, at du trives bedst muligt i dit arbejde.
Jeg forbereder mig selvfølgelig også til vores samtale og undersøger bl.a, hvilke muligheder, vi kan tilbyde dig på vores arbejdsplads. Disse muligheder kan afhænge af din overenskomst og kan være forskellige fra kolleger i andre stillinger.
En god forberedelse fra os begge er en forudsætning for en vellykket samtale. Jeg vil anbefale dig at bruge god tid på at overveje spørgsmålene og skrive det vigtigste ned. Jeg gør det samme.
Det kan også være en god idé, at du taler med kolleger, din tillidsrepræsentant din eventuelle partner eller venner om deres overvejelse omkring seniorarbejdslivet.
Jeg glæder mig til vores samtale, og er der noget, du er i tvivl om, så tag gerne fat i mig.
Venlig hilsen XX
Husk at vedhæfte spørgsmål og forberedelsesskema til medarbejderen
- Indled samtalen med fokus på udvikling: Start med at understrege, at formålet er at støtte medarbejderens fortsatte udvikling og trivsel, ikke at afvikle ansættelsen.
- Drøft konkrete ændringer: Spørg ind til medarbejderens ønsker og behov for tilpasning af opgaver, arbejdstider og eventuelle kompetenceudviklingsmuligheder.
- Identificer og adresser stagnation: Hvis medarbejderen virker usikker på fremtiden, så hjælp med at identificere nye muligheder og understreg vigtigheden af at være indstillet på udvikling.
- Skab en positiv vision for fremtiden: Tal om, hvordan medarbejderen kan fortsætte med at bidrage positivt til arbejdspladsen, og hvordan I sammen kan sikre vedkommendes trivsel.
- Vær åben og ærlig: Vær tydelig om, at samtalen handler om at skabe de bedste betingelser for et fortsat arbejdsliv, selvom det kan være en svær samtale at tage.
- Opfølgning og støtte: Planlæg en opfølgende samtale eller lav en plan for, hvordan I løbende kan støtte medarbejderen i at opnå sine mål og bevare arbejdsglæden.
Hvis du printer ud og skriver notater i hånden – Brug pdf-udgaven
Hvis du skriver notater på din computer – Brug Word-udgaven
- Hvis du printer ud og skriver notater i hånden – Brug pdf-udgaven
- Hvis du skriver notater på din computer – Brug Wordudgaven
Det er dit ansvar som leder at opsummere jeres samtale og sikre opfølgning på jeres aftaler.
- Det er en god ide at skrive et referat eller sammen skrive pointerne ned i slutningen af samtalen, så I kan huske indholdet af aftalen.
- Overvej om der er behov for en formel aftale eller et tillæg til ansættelseskontrakten.
Det gælder f.eks. hvis I ændrer på arbejdstid, fridage ferie mm. - Overvej om der er behov at drøfte indholdet i seniorsamtalen/senioraftalen efter en periode. Hvornår mødes I igen?
Hvis du printer ud og skriver notater i hånden – Brug pdf-udgaven
Hvis du skriver notater på din computer – Brug Word-udgaven
Læs også artiklen Seniorsamtale - lederens rolle
Tillidsvalgt
Der er ikke noget særskilt for den tillidsvalgte, men orienter dig gerne i materialet til både medarbejder og leder