
Hvilke muligheder har jeg for at gå tidligere på pension?
Der kan være mange årsager til at ønske at stoppe med at arbejde før folkepensionsalderen. Her får du en oversigt over overvejelser og muligheder.
Har du svært ved at se dig selv arbejde, til du kan blive folkepensionist, så kan der være flere årsager til det, blandt andet:
- Jeg er nedslidt og kan ikke holde til at arbejde så mange år mere
- Jeg ønsker at bruge mit liv på andet end arbejde
- Jeg trives ikke med at arbejde og kan ikke se, hvordan det skulle ændre sig
Der er en række ordninger, som hver for sig giver mulighed for at stoppe før tid. De er vidt forskellige, og kravene til at komme på en ordning er også vidt forskellige.
Ud over kravene til ordningerne er der også forskel på økonomien i dem. Derfor skal du sætte dig godt ind i dine muligheder, for eksempel ved at tale med din fagforening og a-kasse.
Her er en oversigt over forskellige ordninger:
Efterløn
Har du indbetalt til efterlønsordningen, og har du ikke fået udbetalt dit efterlønsbidrag, skal du overveje, om du vil gøre brug af efterlønnen eller gemme pengene, til du når folkepensionsalderen.
Betingelserne for at gå på efterløn er blandt andet, at du skal være medlem af en dansk a-kasse, og du skal have nået efterlønsalderen.
Læs mere om efterløn og om muligheder og betingelser:
- Hvornår kan jeg gå på efterløn
- Betingelser for efterløn
- Efterlønsbevis
- Modregning i efterløn
- Seniorjob
- Skattefri præmie
- Udbetaling af efterlønsbidraget
- Udskyd din efterløn
- Ingen modregning af sundhedsarbejde
Fleksjob
Kommunen kan bevilge dig et fleksjob, hvor dine arbejdsopgaver og din arbejdstid bliver bestemt ud fra en vurdering af, at din arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat, og at der ikke er andre muligheder, for eksempel omplacering.
Fleksjobbet kan enten være på en ny arbejdsplads, eller på din hidtidige arbejdsplads, hvor det kaldes fastholdelsesfleksjob.
Læs mere om fleksjob og økonomien i fleksjob.
- Fastholdelsesfleksjob for seniorer
Et fleksjob på din nuværende arbejdsplads - Fleksjob
Hvis du er nedslidt og ikke længere kan passe et arbejde på fuld tid. - Fleksydelse
Fleksydelse er en efterlønslignende ordning for personer i fleksjob.
Førtidspension
Det er kommunen, der vurderer, om du har ret til førtidspension. Du skal som udgangspunkt have deltaget i et ressourceforløb først.
Din arbejdsevne skal være varigt og væsentligt nedsat, så du ikke er i stand til at forsørge dig selv, heller ikke i et fleksjob. Alle muligheder for at forbedre din arbejdsevne skal være afprøvet, før du kan komme i betragtning til førtidspension.
Her kan du læse mere om førtidspension og betingelserne for denne pension:
- Førtidspension
- Gamle regler (Før 2003):
- SUPP Supplerende Arbejdsmarkedspension
- Hvor meget må man tjene som førtidspensionist?
Tidlig Pension (Arne-pension)
Tidlig Pension kaldes også for Arne-pension. Du kan gå på Tidlig Pension op til 3 år før din folkepensionsalder, hvis du har været længe på arbejdsmarkedet. Det er en rettighed, og der er ikke krav om, at du skal være syg eller nedslidt.
For at få Tidlig Pension skal du i øjeblikket som minimum kunne dokumentere, at du har været 42 år på arbejdsmarkedet.
Læs mere om Tidlig Pension og kravene til at få Tidlig Pension:
- Alt du skal vide om Tidlig Pension (Arne-pension)
- Se forskel på Seniorpension og Tidlig Pension (Arne-pension)
Seniorpension på TV2
Lea Munk Staugaard, der er socialrådgiver og politisk seniorkonsulent hos Seniorklar, har svaret på masser af spørgsmål om seniorpension på TV2.

Seniorpension
Seniorpension er en helbredsbetinget tilbagetrækningsordning målrettet nedslidte seniorer.
Er du nedslidt eller syg med højst 6 år til din folkepensionsalder, kan du søge seniorpension. Din fagforening kan hjælpe dig med at søge.
Betingelserne er blandt andet, at du højst skal have 6 år til din folkepensionsalder og have en nedsat arbejdsevne på maksimalt 15 timer om ugen.
Læs mere om seniorpension og kravene til at få seniorpension:
Starte på pensionsopsparingen tidligere
Hvis du har sparet meget op på din arbejdsmarkedspension eller private pensioner eller opsparinger, kan du overveje, om du skal gå tidligere på pension.
Måske har du en stor arbejdsmarkedspension og anden formue. Hører du ikke ind under nogle af de forskellige ordninger for at gå tidligere på pension, kan du vælge at begynde udbetalingen af din arbejdsmarkedspension.
Det er vigtigt, at du taler med en pensionsrådgiver, inden du begynder på pensionsudbetalingerne, så du starter med den pension, der er mest fordelagtig for dig. Grundlæggende kan din arbejdsmarkedspension bestå af livrente, aldersopsparing og ratepension.
Overvej en ekstra gang
Selv om du har besluttet dig, så overvej alligevel en ekstra gang, hvad der skal til for at du vil fortsætte på dit arbejde, f.eks. andre arbejdsopgaver, lavere arbejdstid eller flere fridage. Nogle gange er der muligheder, så du kan overveje at fortsætte.
- Tal gerne med familie, nære venner og din tillidsrepræsentant – gerne nogen, der tør udfordre dig lidt. Få mere inspiration her.
- Tal også gerne med din chef, hvis du aldrig har fortalt om dine overvejelser om at forlade arbejdsmarkedet. Chefer er trods alt ikke tankelæsere. Prøv at læse de gode råd i vores guide til seniorsamtaler.
Hvordan får du det bedste arbejdsliv som senior?
Vi har samlet en række artikler med gode metoder, som du kan bruge, når du overvejer mulighederne i dit seniorarbejdsliv.
- Hvordan holder jeg mig attraktiv på jobbet?
Erfaring og anciennitet er ikke altid nok til at få de gode arbejdsopgaver eller beholde jobbet. Opdaterede kompetencer, et åbent sind og gode samarbejdsevner er stærke kort. - Seniorsamtaler – gode råd til en samtale med din leder
Hvis du begynder at overveje dit arbejdsliv, eller måske endda tænker på pension, så er en seniorsamtale med din leder den enkleste og mest effektive vej til afklaring. - Er det nu, jeg skal foretage mig noget nyt?
Vi har som mennesker et stort behov for tryghed. Og måske er du der i dit arbejdsliv, hvor du helst vil være. Men kribler det i maven for at prøve noget andet, så er det måske nu? - Hvilke muligheder er der for fleksibilitet på min arbejdsplads?
Fleksibilitet kan få mange til at fortsætte på jobbet. Det kan være andre opgaver, nedsat tid, mere ferie En gradvis overgang fra arbejdsliv til pension er at foretrække for langt de fleste. - Hvordan undgår jeg at blive set som den gamle på jobbet?
Har du en fornemmelse af, at nogle af dine kolleger betragter dig som ham eller hende den gamle? Her er nogle gode råd til at modvirke det. - Hvordan kan jeg bedst håndtere en yngre chef?
Et synligt tegn på at man bliver ældre er, at cheferne bliver yngre og yngre. Her er 7 gode til at håndtere chefer, der er yngre end dig selv. - Tema: Hvordan finder jeg er nyt job?
Uanset om du søger et nyt job, fordi du trænger til til luftforandring, er kørt lidt træt eller er blevet fyret, så kan jobsøgning som senior godt være svær. Men myterne er værre end virkeligheden, og i mange brancher er der også gode muligheder for seniorer - Hvordan kan jeg fortsætte med at arbejde?
Du behøver ikke at holde op med at arbejde, bare fordi du kan få efterløn, tidlig pension eller folkepension. Mærk efter, hvad du selv kan og vil. Du kan fortsætte som hidtil, eller du kan bruge en af mange muligheder for at trappe ned. - Hvilke muligheder har jeg for at gå tidligere på pension?
Der kan være mange årsager til at ønske at stoppe med at arbejde før folkepensionsalderen. Her får du en oversigt over overvejelser og muligheder. - Sådan punkterer du myter om seniorer
Selv om den generelle mangel på arbejdskraft har øget seniorernes popularitet på arbejdsmarkedet, så skal der stadig kæmpes for komme de mest sejlivede myter om det grå guld til livs.
Der er mange myter og fordomme om seniorer – og de fleste er heldigvis forkerte. Virkeligheden er meget mere nuanceret.
