Overgangen fra arbejde til pension er en vigtig fase i de fleste menneskers liv.
Alligevel gør mange seniorer sig kun få overvejelser om, hvordan vejen dertil og tilværelsen som pensionist skal indrettes.
Mens de fleste danskere bruger mindst 10 år i uddannelsessystemet på at blive klar arbejdslivet, så er det de færreste, der forbereder på den sidste tredjedel af livet.
Spørgsmålene er mange:
- Hvornår skal jeg på pension?
- Skal jeg fortsætte nogle år endnu på arbejdsmarkedet?
- Skal jeg gå ned i tid?
- Hvordan ser min økonomi ud, når jeg går på pension?
- Hvor skal jeg bo? Hvordan skal jeg bo?
- Hvad jeg skal få tiden til at gå med, når arbejdslivet fylder mindre eller ingenting i min hverdag? Har jeg lyst til at være frivillig i foreningslivet?
- Hvordan er mit helbred for øvrigt?
- Hvad er mine drømme for den sidste del af livet?
Vi har nok nogle ideer, men det er de færreste, der lægger en egentlig plan for deres sidste år på arbejdsmarkedet og de år, der følger.
Mange har talt med deres ægtefælle, deres bank eller pensionsselskab, men kun få har haft samtalen med deres arbejdsgiver.
I en undersøgelse blandt Faglige Seniorers 260.000 medlemmer svarede to ud af tre, at overgangen fra arbejde til pension ville have været lettere, hvis de havde haft en plan. Hvis de havde været klar; Seniorklar.
Hvad er SeniorKlar?
Og det er netop grundtanken i SeniorKlar, som er et fælles projekt, Danmarks næststørste ældreorganisation, Faglige Seniorer og den filantropiske forening, Østifterne, har sat i søen.
Over fem år vil vi investere tid og kræfter og 22,5 millioner kroner i at udvikle værktøjer, der kan hjælpe seniorerne igennem denne vigtige fase i deres liv.
Vi vil dels udvikle en individuel vejledning i form af en digital platform, der skal give seniorerne svar på de mange, mange spørgsmål, man bør stille sig selv, både før og undervejs på vej mod livet som pensionist.
Virksomheder inviteres med
Vi vil også rådgive og hjælpe virksomheder og deres medarbejdere til at tage samtalen om, hvordan det aktive arbejdsliv skal afsluttes. Hvis det da ikke skal udskydes i nogle år.
I en tid hvor vi mangler arbejdskraft, er den bedste investering at bede seniorerne om at blive lidt længere på arbejdspladsen. På vilkår som begge parter kan se sig selv i.
Derfor inviterer vi kommuner og private virksomheder til at være en del af projektet, sådan at de værktøjer, vi i fællesskab udvikler, ikke kun baserer sig på forskning, men også er afprøvet i virkelighedens verden.
En række forskningsprojekter har i de senere år kortlagt seniorarbejdslivet. Projekt Seniorarbejdsliv er det mest omfattende. Resultaterne er spændende, men også skræmmende.
Alt for få virksomheder har en aktiv seniorpolitik og ofte er den ikke kommunikeret ud til medarbejderne.
Mange danske virksomheder er samtidige tilbageholdende med at ansætte seniorer. Mindre end en tredjedel af virksomhederne ansatte i 2020 mindst én +55-årig. Og tendensen er desværre faldende.
Behov for kulturforandring
Der er behov for at sikre kulturforandringer, så vi som samfund, arbejdsgivere og seniorer ser på alder og tilbagetrækning med nye øjne.
Det er okay at blive i jobbet, hvis man har lyst og kræfter til det. De ældre skal ikke længere vige pladsen for de unge.
For der skal være plads til os alle på fremtidens arbejdsmarked. Hvis den kulturforandring skal have et stort skub i den rigtige retning, er vi nødt til at forene vores kræfter.
Tiden med os. Vi bliver mange flere seniorer. De er mere ressourcestærke end nogen sinde tidligere i historien. Vi kender svarene, men har brug for handling.
Måling af resultater
I SeniorKlar vil vi sikre en mere velforberedt overgang fra arbejde til pension. Og alt det, der er derimellem.
Vi ved godt, at vi vil blive mødt af skeptiske miner og økonomer, der ikke mener, at vores tro på de positive tendenser vil have nogen gavnlig effekt på samfundsøkonomien. Det skorter ikke på metoder, når der skal lægges budgetter eller måles økonomiske effekter af både offentlige og private investeringer. Men når det kommer til trivsel og livskvalitet, er det i dag langt sværere at vurdere effekterne.
Derfor udvikler vi sammen med Institut for Lykkeforskning et nyt værktøj, Trivselsbanken, der skal gøre det nemmere for alle – herunder kommuner, civilsamfundsorganisationer, fonde og statslige institutioner – at sætte tal på trivsel. Metoden bag værktøjet er Wellbeing Adjusted Life Years, (WALY), som kort sagt er en velfærdsvaluta, der kan bruges på tværs af alle sektorer til at måle og beskrive, hvilke samfundsproblemer, der vejer tungest, når det kommer til effekten på menneskers livskvalitet.
Vi vil sammen skabe et åbent og gratis værktøj, der gør det muligt at beregne trivselsværdien af en konkret indsats. Alting har en bundlinje. Men bundlinjen kan ikke nødvendigvis måles i en traditionel regnemaskine, selv om vi alle kan få øje på den helt åbenlyse værdi.
Det er vi nødt til at ændre på.