Kortere arbejdstid kan få 6 ud af 10 seniorer til at udskyde pension og fortsætte i job

SeniorKlar’s seneste undersøgelse viser, at mere end 6 ud af 10 lønmodtagere over 55 år er parate til at udskyde pensionen og blive længere i jobbet – hvis de kan få lov at gå ned i tid. Seniorerne er også villige til at betale selv.

Seniorer er klar til at blive længere på arbejdsmarkedet, end de havde tænkt sig, hvis de f.eks kan få nedsat tid.

Seniorerne er klar til at tage en ekstra tørn på jobbet og udskyde pensionen. Hvis de kan få flere fridage og kortere arbejdstid.

Bliver de ønsker opfyldt, vil mere end 6 ud af 10 seniorer over 55 år blive længere på arbejdsmarkedet – også længere end det tidspunkt, de havde forventet at trække sig. Og de er parate til selv at betale for mere frihed. 

Det fremgår af SeniorKlar’s nye store undersøgelse fra august 2024, der kortlægger hvilket arbejdsliv og arbejdsmarked, seniorerne har behov for – hvis man spørger dem selv.

”Når vi spørger dem, der forventer at trække sig før eller til tiden for folkepension, svarer hele 62 procent, at de kan se sig selv arbejde længere, hvis deres arbejdstid ændrede sig. Og de er parate til at betale af egen lomme for eksempelvis en ugentlig fridag.”

Det fortæller analysechef Michael Birkjær fra tænketanken Wela, der har gennemført undersøgelsen for SeniorKlar, der er et fælles projekt for Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer og den filantropiske forening Østifterne.

Undersøgelsen er en af de største med deltagelse af over 18.500 respondenter, hvor både seniorer før og efter pensionsalderen er blevet spurgt.

Fakta om Seniorklar

SeniorKlar formål er sikre den enkelte en god overgang fra arbejde til pension og hjælpe virksomheder med at fastholde og rekruttere seniorer.

SeniorKlar vil være med til at ændre fortællingen og gøre op med fordomme om seniorer på arbejdsmarkedet.

Den enkelte skal kunne arbejde så længe, de har lyst, og det giver mening for arbejdspladsen. 

SeniorKlar hviler på et solidt fagligt grundlag og etablerer ny viden via store undersøgelser.

SeniorKlar er finansieret af den uddelende forening Østifterne og drives i partnerskab med Danmarks næststørste ældreorganisation Faglige Seniorer.

Læs mere og kontakt SeniorKlar her

Parat til selv at betale

7 ud af 10 seniorer svarer i undersøgelsen, at hvis de får mulighed for at gå ned i tid, foretrækker de en ugentlig fridag fremfor kortere arbejdsdage.

Halvdelen svarer samtidig, at de er parate til gå proportionalt ned i løn.

Flest mænd – 62 procent – er parate til selv at betale for kortere arbejdstid, mens det kun gælder for 48 procent af kvinderne.

”Der er mange forklaringer – løn er en af dem, hvor det for nogle er et spørgsmål om, hvor meget løn, man har i forvejen at give af. Derfor er villigheden til at gå ned i løn mindst blandt kvinder, som arbejder med mennesker eller produktion. Men det er også her, vi ser flest på deltid”, forklarer Michael Birkjær.

Med udgangspunkt i tal fra Danmarks Statistik har Michael Birkjær regnet på, hvor mange seniorer i aldersgruppen 55 år til 66 år der i givet fald vil være til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis undersøgelsens tal blev omsat i personer over 55 år, der i dag er på arbejdsmarkedet.

Det svarer til over 279.000 personer, der – med undersøgelsens resultater som udgangspunkt – vil være interesseret i at forlænge arbejdslivet ved nye vilkår de kommende år.

”Undersøgelsen viser, at der er et enormt potentiale for at flere seniorer kan få det arbejdsliv, de ønsker, og at vi samtidig kan sikre noget af den arbejdskraft, som vi på flere områder har brug for, ” siger Michael Birkjær.

Behov for mere rummelighed

SeniorKlar mener, at undersøgelsen kan skubbe yderligere på en udvikling, hvor flere og flere seniorer vælger at fortsætte på arbejdsmarkedet. Hvis altså arbejdspladserne i langt højere grad indretter sig efter deres ønsker og behov.

”Der er allerede flere seniorer i arbejde end nogensinde. Men hvis vi skal åbne seniorarbejdsmarkedet for alle, der har lyst til at fortsætte, skal der skabes større rummelighed i virksomhederne,” siger direktør Palle Smed fra Faglige Seniorer, der sammen med Østifterne står bag SeniorKlar.

”Vi skal have ændret kulturen, og her spiller arbejdsmarkedets parter og politikerne en afgørende rolle. Det er helt gratis at tale seniorerne op, og den chance synes jeg politikerne med beskæftigelsesministeren og statsministeren i spidsen skal udnytte,” siger han.

Splinten i eget øje

Samtidig opfodrer Palle Smed arbejdsgivere og erhvervsorganisationer til at forløse det potentiale for seniorarbejdskraft, som undersøgelsen fra SeniorKlar afslører, er til stede.

”Det undrer mig, at erhvervsorganisationerne råber sådan op i den aktuelle debat om pensionsalder uden at de ser splinten i deres eget øje. Der er absolut intet, der hindrer virksomhederne i at tilbyde seniorerne mere fleksible arbejdsvilkår.”

”Der er et enormt potentiale i at frisætte seniorerne på arbejdsmarkedet. De gode konjunkturer er ret afgørende, men i sidste ende handler det om trivsel. Hvis man trives i sit arbejdsliv, er der rigtigt mange, der er parate til at blive nogle år længere, ” lyder det fra Palle Smed.

Fakta fra undersøgelsen (august 2024)

  • 62% af de seniorer, som forventer at trække sig fra arbejdsmarkedet før eller ved deres folkepensionsalder, kan se sig selv arbejde længere, hvis deres arbejdstid ændrede sig.
  • 42% af de kvindelige seniorer forventer at trække sig fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. For mænd er tallet 35%.
  • Seniorer efterspørger især flere fridage og kortere arbejdstid, hvis de skal blive længere på arbejdsmarkedet end planlagt.
  • Flertallet af seniorerne er villige til at gå proportionelt ned i løn for at kompensere for at arbejde mindre. Villigheden er dog mindre udbredt blandt kvinder – og særligt kvinder som arbejder med mennesker og med produktion.
  • Mere end 2/3 af seniorerne vil foretrække at arbejde færre dage om ugen frem for at have kortere gennemsnitlige arbejdsdage.

Undersøgelsen er lavet af Wela i samarbejde med talknuser-instituttet Analyser og Tal. Der er indsamlet svar fra 18.532 respondenter i foråret 2024.

Læs hele rapporten her