Myte: Seniorer kan ikke lære nyt

Man kan lære hele livet. Når man er ung, er meget nyt og uprøvet, og læringskurven er stejl. Seniorer har en stor rygsæk af lærdom, men der er plads til meget mere i rygsækken.

Som senior starter man ikke nederst på trappen og bevæger sig op til toppen. Læringen her er et trin ad gangen, så næste trin bygger ovenpå det tidligere.

Derfor: Vis, at du tror på, at du sagtens kan lære nyt. Vær ikke bange for at bede om en ordentlig forklaring og sørg for at få tid til at afprøve det i praksis. Derved kan du lettere koble det nye til det, du allerede kan.