Seniorsamtalen er en god mulighed for at tale om fleksibilitet. Den øger sandsynligheden markant for, at dine senior-medarbejdere bliver længere på jeres arbejdsplads.
Mange virksomheder i den private og offentlige sektor mangler medarbejdere. Så det gælder om at holde på dem I har og have øje for, at mange seniorer vil gerne fortsætte på arbejdsmarkedet i stedet for at gå på pension. Men de vil ikke nødvendigvis fortsætte på fuld tid eller med samme opgaver.
Du vil helt sikkert høre om nedsat tid, andre opgaver eller flere fridage til mange seniorsamtaler.
Det bliver heller ikke enklere for dig at være leder. Men alternativet til fleksibilitet kan ofte være, at en seniormedarbejder i stedet vælger eller måske endda føler sig presset til at gå på pension.
Mange overenskomster giver seniorerne ret til en række fleksible muligheder. Desuden har I ofte gode muligheder for at lave lokale aftaler, der passer til jeres situation. Tal gerne med jeres tillidsvalgte om det.
Som arbejdsplads er det en god ide at sikre, at der er en åben dialog om den enkelte medarbejders behov og ønsker for at sikre fastholdelse. Overvej derfor hvilken fleksibilitet du kan udvise for at fastholde flere. Og lyt til medarbejdernes ønsker og behov. Der kan være løsninger, du ikke selv har tænkt på.
Inspirationskatalog til et fleksibelt arbejdsliv
SeniorKlar har samlet en række muligheder for fleksible ordninger. Der har alle som mål, at medarbejder får bedre muligheder for at fortsætte med at arbejde, og at I som arbejdsplads kan beholde erfarne medarbejdere.
Lederens materiale til seniorsamtaler
- Intro: Kom godt i gang med seniorsamtaler
Seniorsamtaler er en af de bedste og nemmeste måder til at skabe større tilfredshed hos dine erfarne medarbejdere og øge chancen for, at de bliver længere. - Forberedelsesskema, spørgeramme og opsamling
Skemaerne kan også downloades som word-dokument - Forslag til indbydelse af medarbejderen til en seniorsamtale
- Hvad er fleksibilitet
Eksempler på hvad fleksibilitet kan være og anvisninger på, hvad der konkret kan lade sig gøre ift f.eks. aftaler og overenskomster. - Til orientering: Medarbejderens materiale til seniorsamtalen
- Til orientering: Tillidsvalgtes rolle og materiale til seniorsamtaler
Vi håber, at seniorsamtalerne bliver et positivt tiltag på jeres arbejdsplads. Skriv gerne til seniorklar@fagligsenior.dk, hvis du har erfaringer, kommentarer eller ønsker gode råd.