Direktør Kari Østerud fra det norske “Kunnskapssenter for lengre arbeidsliv” slog fast, at vejen frem er mere fleksibilitet, ekstra feriedage samt målrettede seniorordninger. (Foto: Søren Zeuth)

Norsk erfaring: Hvis dette mangler vil medarbejderen fremskynde sin pension

Direktør Kari Østerud fra “Kunnskapssenter for lengre arbeidsliv” delte på Seniorernes Topmøde de norske erfaringer. Seniorer trives på arbejdsmarkedet, men manglende fleksibilitet og dialog kan fremskynde pensionering.

Kari Østerud, der er direktør i det norske ”Kunnskapssenter for lengre arbeidsliv”, delte sine erfaringer på Seniorernes Topmøde.

Her har man i over 20 år arbejdet med at udvikle seniorpolitiske redskaber til norske arbejdspladser.

Kunnskapssenter for lengre arbeidsliv

Formål:

  • Synliggøre ældre arbejdstagere (+55) som en vigtig ressource på det norske arbejdsmarked
  • Få flere arbejdspladser til at få et seniorperspektiv i deres personalepolitik og ledelse
  • Øge forståelsen i samfundet for betydningen af at flere arbejder længere   

Kari Østerud har været direktør siden 2010.

Præsentation på Seniorernes Topmøde 2024 (pdf)

De vigtigste erfaringer fra Norge

”Kunnskapssenter for lengre arbeidsliv” har siden 2003 undersøgt og rådgivet om seniorernes forhold til arbejdsmarkedet og arbejdslivet.

Og ligesom i Danmark er der en stor del af seniorerne, som ønsker at forblive på arbejdsmarkedet.

Kari Østerud pegede i sit indlæg på , at den ønskede tilbagetrækningsalder hos seniorerne er steget over årene, og de sidste fire år er der sket en ganske stor holdningsændring.

Mange nordmænd, der er 60 år og i arbejde, svarer, at de først vil stoppe, når de runder 69 år.

Størst arbejdsglæde hos seniorerne 

Samtidig viser centrets forskning, at den største arbejdsglæde findes hos seniorerne.

Over årene har ”Kunnskapssenter for lengre arbeidsliv” også undersøgt arbejdsgivernes holdning til deres seniormedarbejdere. 

Her svarer arbejdsgiverne, at seniorerne er mindst ligeså gode, som dem i alderen 40-50 år.

Dermed står det klart, at seniorerne er en attraktiv aldersgruppe, når det kommer til arbejdsmarkedet, konkluderer Kari Østerud.

Forhold der kan fremskynde pensionen

Men der er også udfordringer, lyder det fra direktøren.

Når virksomhederne skal igennem en omstillingsproces, så står seniorerne for ofte skud, viser Kunnskapssentrets erfaringer.

Der er også en udfordring i Norge, når det kommer til at ansætte folk, når de er seniorer.

Kari Østerud kom også med en anden pointe med afsæt i deres forskning:

For når der er en manglende dialog og kommunikation fra arbejdspladsens ledelse omkring seniormedarbejderens fremtid, så fører det til, at medarbejderen fremskynder sin pensionering.

På samme tid er Kari Østerud af den opfattelse, at arbejdspladserne allerede nu har mange af de redskaber, der skal til for at fastholde seniorerne i arbejde.

Det handler blandt andet om tilpasninger på arbejdspladsen, såsom mere fleksibilitet omkring arbejdstid og ekstra feriedage samt målrettede seniorordninger.

Det er vejen frem, siger Kari Østerud.

Seniorernes Topmøde 2024

Vi har samlet en række artikler om de forskellige oplæg og oplæg og debatter på Seniorernes topmøde 2024, der blev afholdt den 21. november i Fællessalen på Christiansborg.

Dumt at overse seniorerne som ressource
Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører, Jens Joel, mener, at arbejdsgiverne vil være nogle skarn, hvis ikke de benytter seniorerne som arbejdskraft endnu mere i fremtiden.

Seniorerne er ressourcen vi ikke har råd til at miste
Mette Kindberg, der er Landsformand i Faglige Seniorer, opfordrer til handling for at fastholde seniorer på arbejdsmarkedet. Hun ønsker, at man værdsætter seniorers erfaring og fremmer innovation – uanset alder.

Undersøgelse: Kortere arbejdstid og mere fleksibilitet kan få tusindvis af seniorer til at fortsætte i job
Michael Birkjær, Tænketanken Wela gennemgår de vigtigste resultater fra SeniorKlars fire surveys. Seniorer er klar til at blive på arbejdsmarkedet, hvis de bliver spurgt – og får mere fleksibilitet, kortere arbejdstid og mere ferie.

Tre arbejdspladser sætter det gode eksempel
Brugsforeningen TRYG, Herning Kommune og GoCollective viser på hver deres måde, at seniorerne er en uvurderlig ressource på arbejdsmarkedet med deres erfaring, stabilitet og engagement. Fleksible ordninger og sociale fællesskaber er nøglen til at fastholde dem i jobbet.

Nordmændene er 10 år foran os. Hvad har de lært og hvad kan de lære os?
Kari Østerud, direktør i ”Kunnskapssenter for lengre arbeidsliv”, har i mere end ti år arbejdet med at udvikle seniorpolitiske redskaber i norske virksomheder.

Hvordan vi skaber tryghed i et seniorarbejdsliv i opbrud?
En skarp paneldebat på Seniorernes Topmøde satte fokus på nogle af dilemmaerne om, hvordan vi kan fastholde seniorer, der ønsker at blive på arbejdsmarkedet, og hvordan vi skaber tryghed i et seniorarbejdsliv i opbrud

GoCollective vinder SeniorKlar-prisen 2024 for banebrydende seniorpolitik
Danmarks største operatør indenfor kollektiv trafik – GoCollective – får pris for virksomhedens innovative tilgang til seniorpolitik og for at være pioner på området.

Seniorsamtaler skal give seniorerne mulighed for at blive længere på jobbet
På Seniorernes Topmøde præsenterede direktør i Faglige Seniorer, Palle Smed, et nyt redskab, der skal lette overgangen fra arbejdsliv til seniorliv: SeniorSamtale.dk

Programmet for Seniorernes Topmøde 2024