Leder vil undgå at hans ansatte går før tid
45-årige Kaare Hjorths afdeling i Herning Kommune tilbyder samtaler om senkarriere allerede, når medarbejderen fylder 58 år. Selv om nogle finder det for tidligt, giver det alligevel gevinst, mener Kaare, der trækker på sine forældres valg.

En seniormedarbejder træner to gange 1/2 time om ugen i arbejdstiden i Miljø og Klima-afdelingen i Herning Kommune. Ønsket om det kom frem ved en samtale om den pågældendes senkarriere. Afdelingsleder Kaare Hjorth sagde ja, fordi han gerne vil beholde den erfarne medarbejder, som stadig er på fuld tid.
Hele teknik- og miljøforvaltningen i Herning har indført den slags samtaler om seniorkarriere. Det sker i forbindelse med MUS-samtaler og begynder ved 58 år. Det er på det tidspunkt, nogle faggrupper begynder at få seniordage gennem deres overenskomst.
Enkelte medarbejdere synes, det er for tidligt. Andre siger, det ikke er relevant. Men Kaare Hjorth tror, det er godt, at de ansatte får sat ord på – også om hvorfor det ikke er relevant. Han har flere gange oplevet, at det sætter tanker i gang.
Teknik og Miljø i Herning har udarbejdet en brochure som samtaler om senkarriere. Den giver eksempler på de aftaler, der kan indgås. Indsatsen foregår med inspiration fra SeniorKlar.
SeniorKlar i Herning Kommune
SeniorKlar er sammen med Herning kommune i gang med en større indsats, der både skal give medarbejderne et godt seniorarbejdsliv og gøre det attraktivt for flere at fortsætte arbejdslivet i kommunen.
- Projektet er et tæt samarbejde mellem medarbejdere, ledere tillidsvalgte HR og SeniorKlar.
- En langt mere omfattende og strukturerede indsats med workshops, senkarrieresamtaler og tilbud om bl.a. kortere og mere fleksible arbejdstider.
- Kommuner er store og komplekse arbejdspladser med mange afdelinger, ansatte og overenskomster.
- SeniorKlar arbejder generelt for en kulturændring i samfundet, så erfaring ses som en styrke til glæde for alle.
Kontakt: Hvis du vil høre mere om SeniorKlar eller have besøg på jeres arbejdsplads. Læs mere her

Forældrenes historie
45-årige Kaare Hjorth har erfaringer med fra sine egne forældre. Hans mor fik på sit arbejde ændret sine arbejdstider, men det blev for belastende. Arbejdsgiveren ville eller kunne ikke ændre på forholdene, og så gik hun på pension.
Det trivedes hun godt med, og så fik Kaare Hjorths far også lyst til at forlade sit job. På den måde forsvandt der to personer fra det danske arbejdsmarked før tiden.
”Jeg vil gerne høre fra mine medarbejdere, hvis der er forhold på arbejdet, som vi kan ændre, og som kan sikre, at de bliver lidt længere. Så kan de nå at give deres viden og indstillinger videre til yngre,” siger Kaare Hjorth.
Andre goder end lønnen
Teknik- og miljøforvaltningen i Herning er bevidst ikke lønførende. Derfor skal der andet til for at holde på medarbejderne. Kaare Hjorth tror, at fleksibilitet er en værdi ikke bare for seniorer, men for alle aldersgrupper.
Han havde for nylig en ung medarbejder, der bad om tre måneders orlov, så han kunne gå hjemme, når hans kone efter en fødsel skulle i gang med at arbejde igen. Kaare Hjorth var klar over, at hvis han afviste, så var der risiko for, at medarbejderen sagde op.
På den anden side var det svært helt at undvære den pågældende. Derfor strikkede de i fællesskab en løsning sammen, hvor den ansatte fik meget hjemmearbejde og i starten med lavt timetal, men så med optrapning hen over de tre måneder. Det er et eksempel på, at Kaare Hjorth ikke kun taler senkarriere med sine ældre medarbejdere.
”Der skal være plads til alle generationer,” siger Kaare Hjorth.
Mere fra Herning
Mød medarbejdere og ledere i Herning Kommune
SeniorKlar er i gang med et fuldskala pilotprojekt om at gøre både arbejdsplads og medarbejdere seniorklar. Mød både medarbejdere og ledere op hør om deres baggrund og tanker om arbejdslivet som erfaren medarbejder i Herning Kommune.
- Baggrund og visioner partnerskabet mellem Herning Kommune og SeniorKlar
- Fællestillidsrepræsentant – Seniorsamtaler kan fastholde faglighed
- HR-chef: Herning Kommune vil holde på sine seniorer
- Ernæringsassistent: Godt arbejdsmiljø helt afgørende for Hanne
- Afdelingsleder Kåre Hjort vil undgå at hans ansatte går før tid
- Pædagog: Hanne brænder for jobbet og er slet ikke færdig
- Personalekonsulenten Else vendte tilbage til rådhuset
- Ingeniør: Ledelsen gør det nemt at tale om senioraftaler
- Leder understreger: Seniorsamtaler ikke er afvikling
- SeniorKlarkonsulenten: Vi skal hjælpe med at overvinde berøringsangsten hos både medarbejdere og ledere
Samarbejdet mellem Herning og Kommune og SeniorKlar startede i efteråret 2023.
Kontakt: Hvis du vil høre mere om SeniorKlar eller have besøg på jeres arbejdsplads. Læs mere her
